Wilhelm Wagenfeld

Wilhelm Wagenfeld, født i Bremen i 1900, studerede på Kunstgewerbeschule og efter at han startede sin læretid som sølvsmed. I 1923 var han elev ved Bauhaus's metallaboratorium, drevet af Moholy-Nagy, Wagenfeld blev assistent i 1926 og lærer i 1929. I de efterfølgende år begyndte han at arbejde i industrien: Jenaer Glaswerke, Vereinigte Lausitze Glaswerke , og Rosenthal porcelænsfabrik. Efter krigen flyttede Wagenfeld til Berlin, hvor han underviste i industrielt design, først på Leibruitz Akademiet og derefter på Kunstskolen. Wagenfeld, kendt som "den moderne håndværker", formåede at passe ind i det industrielle system. Ikke overraskende er hans navn tæt knyttet til Bauhaus i Weimar, en forbløffende kuvøse af banebrydende eksperimenter og brugskunst.